Lær mere om nyrerne - kroppens rensningsanlæg

Hvordan fungerer nyrerne?

Hør overlæge Johan Vestergaard Povlsen fortælle om nyrerne og se illustrative animationer af de processer der renser vores blod. 

Se hvordan nyrerne renser dit blod

Hvor meget ved du egentlig om dine nyrer? Hver dag filtrerer de 1800 liter blod og udskiller de filtrerede affaldsstoffer og giftstoffer gennem urinen. De regulerer dit blodtryk, vand og saltbalancen og danner vigtige hormoner. Så de er vigtige for en sund og velfungerende krop. Hvordan de fungerer kan du se i denne video fra ERA - European Renal Association. 

Diabetes og nyresygdom

Diabetes er en sygdom, der kan medføre en række følgesygdomme, bl.a. problemer med nyrerne. Heldigvis bliver følgesygdomme mere sjældne. God behandling og regelmæssige undersøgelser hos ens behandler er med til at mindske risikoen. Men nogle udvikler med tiden skader på nyrerne.

Sammen med Peter Rossing, professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center, sætter vi fokus på diabetisk nyresygdom; hvorfor sygdommen opstår, hvilke symptomer man skal være opmærksom på og hvordan man kan forebygge og behandle sygdommen.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til kronisk nyresygdom, og mange nyresyge har forhøjet blodtryk – en tilstand der over tid slider på blodkar, hjerte og nyrer.

I denne episode taler vi med overlæge Peter Clausen om forhøjet blodtryk; om årsager, symptomer og behandling.